Ole Nielsen

Jeg kom i lære som tømrer i 1970 og har siden haft en stor kærlighed til træ og dets mange skønne egenskaber.

Det er et fantastisk materiale, som har sine helt egne love, der er meget forskellige fra træsort til træsort. Træets forskelligheder er et kæmpe studie, som jeg aldrig bliver færdig med, fordi der ustandseligt er nye opdagelser at gøre.

Jeg købte min første drejebænk i 1970 af en snedker, som var gået på pension. Drejebænken var en kæmpe klods, med oprindelse fra et værksted fra 1800-tallet. Det bedste, man kan sige om den er, at jeg kunne dreje meget store ting. Den gav mig en masse erfaringer og fulgte mig de næste mange år.

I 1995 startede jeg job som lærer og fik blandt andet lov til at undervise i sløjd, og det har siden helt sikkert været mine bedste timer som underviser. At opleve eleverne stå parat, inden frikvarteret er slut og så siger “øv”, når timen skal til at slutte.

På samme tidspunkt købte jeg en lidt mere moderne drejebænk. Sammen med skolens fire Ramatør-drejebænke gav det muligheden for at få en masse erfaring. Derudover har jeg deltaget i et par drejekurser med undervisning som formål.
I 2010 køber jeg en næsten ny Ejca 250 i Sverige. Det er en stor og stabil drejebænk, som er god at arbejde med. Den har siden fået selskab af en Promat 220 kort model og en Killinger 2000S. Disse tre drejebænke supplerer hinanden rigtig godt.

Min erfaring med forskellige drejebænke og forskellige opgaver har helt klart styrket mit håndværk. Det giver mig rigtig mange muligheder for at anvende mange forskellige emner og teknikker til en bred vifte af produkter.